Tilskud i 2025
Fondens bevillinger er etårige og følger kalenderåret.
Flerårige projekter kan derfor kun søge om tilskud for et år af gangen. Der skal afrapporteres for anvendelse af tilskuddet for hvert bevillingsår.
Som udgangspunkt er man som ansøger forpligtet til at udføre de aktiviteter og følge den tidsplan, der er angivet i ansøgningen, hvis tilskuddet skal udbetales. Men undervejs i projektet kan man komme i situationer, hvor dele af projektet må udskydes, hvor der bliver behov for andre aktiviteter end dem, der er angivet i ansøgningen, eller hvor forudsætningerne for projektet i øvrigt ændrer sig, eksempelvis som følge af forhold hos eksterne leverandører.
I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte fonden.